Sommerhilsen fra Kokkeforeningen

Publiceret: 09-06-2026 07:48

Kære alle medlemmer i Kokkeforeningen Danmark

Sommeren nærmer sig med hastige skridt, det betyder jo for nogle at sæsonen står for døren, andre steder betyder det en afmatning i aktiviteter på arbejdspladsen.

Danmark og vores erhverv kan godt rejse hovedet og være stolte af de resultater som kokke opnår i disse år på den internationale scene.

Dominansen i Bocuse D´or de sidste mange år.

En overlegen sejr til Bjarke i Green chef International (Danmarks første internationale kokkekonkurrence, med fokus på grønt) i Herning under FoodExpo, og sidst her i maj i Wales, da Bjarke Jeppesen fra Treetop vandt guld i vegan Globalchef, og Tommy Jespersen fra Holckenhavn opnåede en meget flot sølvmedalje i Global Chef.  

Begge støttet af DGU og deres hjælpere Casper og Cecilie, som ydede en kæmpe indsats før og under konkurrencerne.

Både Bjarke og Tommy er rutinerede konkurrencekokke som enten har været på landsholdet, eller stadig er det. Og både junior og senior landsholdene skal jo senere i år til World cup i Luxembourg, med store forventninger til indsatsen dernede.

På Nordisk plan arbejdes der på en ny fælles strategi for de 5 nordiske lande og hvordan vi fortsat kan profilere os i Worldchefs.

Danmark har også for første gang fået en Continental Director i Worldchefs, og undertegnede er nu bindeleddet mellem 14(15) medlemslande og styret i Worldchefs. En titel med meget ansvar og som giver et godt indblik i ”maskinrummet” i Worldchefs.

Slutteligt vil jeg ønske alle en god sommer og hold den gastronomiske fane højt derude.

 

Med Venlig hilsen

På vegne af Kokkeforeningen Danmark

Thomas Riis

Præsident

Kokkeforeningen Danmark

president@kokkeforeningen.dk

 

10286
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System