

Regeringen har i sit finanslovsudspil valgt at øge støtten til Kokkelandsholdet og Bocuse d’Or Danmark med markante midler de kommende år.
Det betyder ikke bare bedre træningsfaciliteter og dækning af rejseudgifter – det betyder også, at vi kan skabe de rette rammer for at udvikle næste generation af danske kokketalenter. De unge får muligheden for at lære, træne og konkurrere side om side med landets bedste, og det er en investering i både faglighed, innovation og stolthed.
Samtidig er gastronomien en nøgle til at styrke dansk turisme. Den internationale opmærksomhed omkring Bocuse d’Or og Kokkelandsholdet tiltrækker gæster fra hele verden, som besøger Danmark for at opleve vores unikke madkultur. Hver medalje og hver præstation bliver dermed også en sejr for dansk gastroturisme og fødevareeksport.
Vi i Dansk Gastronomisk Union vil gerne rette en varm tak til fødevareminister Jacob Jensen (V) og regeringen for at prioritere gastronomien – som både eliteidræt, kulturarv og internationalt fyrtårn.

